Kære alle! d 31 dec er lukkedag for PostNord, vi er tilbage igen på fredag og ønsker jer et rigtig godt nytår ♥️

TrustScore 4,9

dannebrog-webp-1

dansk familieejet garnbutik

Trustscore 4,9

TrustScore 4,9

dannebrog-webp-1

dansk familieejet garnbutik – fragt fra 45 kr

Sammenligning af garnfarver med farvenavnet chokolade i forskellige garnkvaliteter fra Drops, hvor nuancerne varierer trods samme navn

“Chokolade er ikke bare chokolade” – når garnfarver ikke er ens

Samme farvenavn betyder ikke nødvendigvis samme farve – se hvordan forskellige garner i “chokolade” varierer.

Det sker indimellem, at man vælger garnfarver ud fra farvenavnet.. og forventer at to farver, der hedder det samme, passer perfekt sammen eller at de er helt ens.
Det er også helt forståeligt, men i garnverdenen er det ikke altid så enkelt.
Jeg fik for nylig en bestilling fra en kunde, der havde valgt to garner i farven “chokolade”, fordi hun regnede med, at de ville matche perfekt. Det ene skulle bruges som følgetråd, så farvesammenspillet er ekstra vigtigt.
Og det er her, det bliver interessant.
Selvom farverne har samme navn, kan de sagtens være forskellige. Garnkvaliteterne er forskellige, materialerne tager imod farve forskelligt, og strukturen i garnet spiller også ind.
En blank kid silk vil reflektere lyset anderledes end en mat merinould. En ulden kvalitet kan virke dybere i farven, mens en glattere tråd kan se lysere ud – selvom de begge hedder “chokolade”.
Det betyder ikke, at de ikke kan bruges sammen. Men det betyder, at de ikke nødvendigvis er “perfekt identiske”.
I denne lille farvesamling har jeg fundet flere Drops garner sammen, der alle hedder det samme og alligevel ser forskellige ud. Det er en god påmindelse om, at farvenavnet kun er en vejledning, ikke en garanti for identiske farver 😉
Når man vælger garn til samme projekt, især hvis det skal strikkes sammen, kan det derfor være en god idé at:
🎨 se farverne ved siden af hinanden
🧶 overveje materialet
💡 og tænke over, hvordan de spiller sammen i lys.
Du er altid velkommen til at skrive til os inden bestilling hvis der er farver du ønsker at se sammen på forhånd. Så sender vi gerne billeder!
…og indrømmet, man kan også godt blive lidt sliksulten af al den chokoladesnak 🍫

Til artiklens billeder er der fundet følgende farver frem:
Drops Baby Merino nr. 52, Drops Karisma nr. 04, Drops Merino Extra Fine nr. 49, Drops Loves You 7 nr. 37,
Drops Brushed Alpaca Silk nr. 38, Drops Kid Silk nr. 35 Og Drops Fabel nr. 912

Sammenligning af garnfarver med farvenavnet chokolade i forskellige garnkvaliteter fra Drops, hvor nuancerne varierer trods samme navn

Produkter fra denne artikel

Drops Fabel
75% Uld & 25% Polyamid
Prisinterval: 12,95 kr. til 15,95 kr.
Drops Karisma
100% uld
12,95 kr.
Drops Loves You 7
100% bomuld
7,95 kr.
Drops Merino Extra Fine
100% merinould
19,95 kr.
Drops Brushed Alpaca Silk
77% Alpaca & 23% Silke
18,95 kr.
Drops Baby Merino
100% merinould
Prisinterval: 19,95 kr. til 23,95 kr.
Drops Kid Silk
75% Mohair & 25% Silke
28,95 kr.

Hvorfor ser samme garnfarve forskellig ud?

Mange bliver overraskede over, at to garner med samme farvenavn ikke nødvendigvis har samme farve 🍫🧶

Farveoplevelsen påvirkes både af materialet, garnets struktur og hvordan fibrene optager farven under indfarvningen.

En blank kvalitet som mohair eller silke vil ofte reflektere lyset anderledes end en mat merinould eller bomuld.

Når garner skal bruges sammen

Hvis to garner skal bruges i samme projekt  (eksempelvis som følgetråd) kan det være en god idé at se farverne ved siden af hinanden inden bestilling.

Selv små forskelle kan få stor betydning for det færdige resultat 🌿

FAQ om garnfarver

Betyder samme farvenavn samme farve?

Nej. Farvenavnet er ofte vejledende, men nuancen kan variere mellem forskellige garnkvaliteter.

Hvorfor optager garner farve forskelligt?

Forskellige fibre som bomuld, uld, alpaka og silke reagerer forskelligt på indfarvningsprocessen og kan derfor få forskellige nuancer.

find inspiration og projekter