Når vejret bliver varmere, må strikken også gerne blive lidt lettere.
I denne samling har jeg fundet fire strikkede cardigans med korte ærmer, som passer perfekt til sommer og de mildere dage. De er lette at tage over en top eller kjole og fungerer godt som et ekstra lag, når temperaturen skifter i løbet af dagen.
Cardigans med korte ærmer er et godt alternativ til både sweaters og sjaler. De giver lidt varme uden at føles tunge og kan bruges både inde og ude.
Fælles for modellerne er, at de har et let og sommerligt udtryk.
Enten gennem garnvalg, struktur eller pasform.
De egner sig godt til forårs- og sommerstrik, hvor man gerne vil have noget, der er både anvendeligt og behageligt at have på.
Scroll ned og se alle fire opskrifter samlet. Måske finder du dit næste sommerprojekt her.