Kære alle! d 31 dec er lukkedag for PostNord, vi er tilbage igen på fredag og ønsker jer et rigtig godt nytår ♥️

TrustScore 4,9

dannebrog-webp-1

dansk familieejet garnbutik

Trustscore 4,9

TrustScore 4,9

dannebrog-webp-1

dansk familieejet garnbutik – fragt fra 45 kr

Drops Fabel

Drops Fabel garn er et klassisk strømpegarn i uld og polyamid. Det er superwash-behandlet, slidstærkt og oplagt til sokker, babysokker, huer, vanter, sjaler, lette bluser og farverige projekter, hvor du ønsker et tyndt garn med god holdbarhed.

Prisinterval: 12,95 kr. til 15,95 kr.

på lager – levering 1-3 hverdage

farver kan variere afhængig af din skærm og indfarvningsparti

Varenummer DROPSFABELSKU Kategorier , , , , , , Varemærke:

✓ Pakket med kærlighed
✓ Hurtig afsendelse fra Danmark
✓ Nem betaling

Kort om Drops Fabel

Drops Fabel garn er et slidstærkt strømpegarn i 75% uld og 25% polyamid. Ulden giver varme og komfort, mens polyamiden gør garnet mere robust, især til sokker og projekter der bliver brugt meget.
Fabel er et tyndt garn i garngruppe A og passer godt til både strømper, babysokker, huer, vanter, sjaler, tørklæder, lette bluser og fine accessories. Det er superwash-behandlet, så det kan vaskes mere praktisk end ubehandlet uld, hvilket gør det velegnet il hverdagsprojekter.

Drops Fabel findes både i rolige ensfarvede (uni colour) og melerede (mix) nuancer samt i print og long print. Både Print og Long Print giver et mere levende farvespil. Long Print har blot et længere farveskift (deraf navnet). De printede farver kan give flotte effekter i sokker, sjaler og enkle projekter.

Farveprøverne, som vises i farvekortet, viser garnets melering, når du strikke over færre masker, som f.eks. til strømper. På større projekter vil meleringen fremstå anderledes. Som med alle meleringer, kan der forekomme farvevariationer inden for samme farve og parti.

Garnkvalitet:

75% Uld & 25% Polyamid

Vægt pr nøgle:

50 gram

Løbelængde:

Løbelængde pr 50 gram: ca. 205 meter

Garngruppe

Fingering

Pinde / Nåle:

3.00 mm

Strikkefasthed:

24 x 32

Vask:

Finvask, 40°C

Garn med farveskift

Drops Fabel garn er slidstærkt superwash strømpegarn 
Indhold:
75% Uld & 25% Polyamid
Garngruppe: 4 ply / fingering
Anbefalede strikkepinde/hæklenål:
 3 mm
Løbelængde: 50 gram = ca. 205 meter
Strikkefasthed: 24m x 32p = 10 x 10 cm
Vask: Finvask eller Uldvask 40ºC / Brug aldrig skyllemiddel / Tørres fladt
Fabel er 4 trådet garn spundet af fin blød uld
Oeko-Tex® standard 100 Klasse I certificeret: garnet er testet og er fri for skadelige stoffer
Farverne kan variere afhængig af din skærm og indfarvningsparti

Hvad kan du bruge Drops Fabel garn til?

Drops Fabel garn er først og fremmest kendt som et strømpegarn, men det kan bruges til langt mere end sokker. Det er et godt valg til projekter, hvor du ønsker et tyndt, varmt og slidstærkt garn med god løbelængde.

Sokker og strømper

Drops Fabel er oplagt til sokker, både korte sokker, almindelige strømper, mønstrede sokker og varme hverdagssokker. Kombinationen af uld og polyamid gør garnet mere slidstærkt end ren uld, og de mange farver gør det nemt at lave både klassiske og farverige strømper.
Find mere inspiration i vores temaer:
Sokker til damer
Sokker til herre

Babysokker og små børneprojekter

Drops Fabel er fint til babysokker, små huer, vanter, cardigans, bukser og andre små projekter, hvor du ønsker et tyndt og vaskbart uldgarn. Garnet er Oeko-Tex Standard 100 Klasse I-certificeret og kan derfor bruges til babyartikler.
Find mere inspiration i vores temaer:
Den lille garderobe
Sokker til baby
Sokker til børn

Huer, vanter og lune accessories

Drops Fabel fungerer godt til huer, vanter, pulsvarmere, pandebånd, halsvarmere og andre små accessories. Det tynde garn giver et let resultat, mens ulden stadig giver varme. Print- og Long Print-farverne kan give et fint farvespil til helt enkle modeller.
Find mere inspiration i vores temaer:
Huer og vanter til børn
Huer og vanter til damer
Småting med rester

Sjaler, tørklæder og lette lag

Drops Fabel kan bruges til sjaler, tørklæder og halsedisser, hvor du ønsker et let projekt med varme og god løbelængde. Print- og Long Print -farverne er særligt fine til enkle sjaler, fordi farverne får lov at skabe liv i overfladen.
Find mere inspiration i vores temaer:
Sjaler og tørklæder til damer

Lette bluser og cardigans

Drops Fabel kan også bruges til lette bluser, t-shirts, cardigans og tynde hverdagstrøjer. Garnet giver et let og behageligt resultat, og fordi det er slidstærkt, er det godt til projekter, der skal kunne bruges ofte. Det er især fint til enkle modeller, striber og farvespil.
Find mere inspiration i vores temaer:
Sweatre og bluser til damer
Jakker og cardigans til damer
Toppe til damer

Farvespil, striber og restegarnsprojekter

Drops Fabel er et skønt garn til farver, striber og små kreative projekter. De ensfarvede Uni Colour-farver giver et mere roligt udtryk, Mix (meleret tråd) giver mere liv i overfladen, og print / long print kan skabe farveskift og stemning på en helt anden måde.

Se alle opskrifter med Drops Fabel garn →

fra garnnøgle til færdigt projekt

se ideartikler og inspiration hvor Drops Fabel eller lignende indgår

Projekter

Hæklede strømper og sokker i forskellige farver og designs med struktur, skaft og hyggelige detaljer til fødderne
Hæklede strømper og sokker – 5 opskrifter til hyggelige fødder 🧦🧶
5 opskrifter på hæklede strømper og sokker med farver, struktur og inspiration til hyggelige projekter til fødderne

Projekter

Sammenligning af garnfarver med farvenavnet chokolade i forskellige garnkvaliteter fra Drops, hvor nuancerne varierer trods samme navn
“Chokolade er ikke bare chokolade” – når garnfarver ikke er ens
Samme farvenavn betyder ikke nødvendigvis samme farve – se hvordan forskellige garner i “chokolade” varierer.

Projekter

en strikket dukke med strikket tøj til
Strikket dukke med tøj – opskrift og tilbehør
Strikket dukke med tilhørende tøj. Opskrift på selve dukken samt fire sæt tøj, der giver mulighed for at lege med farver og detaljer.

Opskrifter med Drops Fabel garn

Goofy Gavin
Opskrift nr : 26-15
Neptunia Socks
Opskrift nr : 129-18
Dainty Duo
Opskrift nr : 229-19
Memories of Provence Tee
Opskrift nr : 267-29

Hvor meget Drops Fabel garn skal du bruge?

Garnforbruget afhænger altid af opskrift, størrelse, teknik, strikke- eller hæklefasthed og hvor mange farver projekter bruger. Brug derfor altid den konkrete opskrift som udgangspunkt, når du bestiller garn.
Drops Fabel kommer i nøgler af ca 50 gram og et nøgle indeholder ca 205 meter. Det giver en god løbelængde, især til sokker, små accessories og lette projekter.
Små detaljer eller kontrastfarver: ca 1 nøgle pr farve, ved flerfarvede projekter skal du ofte bruge hele nøgler. Men det vil naturligt afhænge meget af det helt konkrete projekt :)
Se dette strikkede bogbind som kan laves med 2 nøgler Drops Fabel: Heartbound

Babysokker: ca 1 nøgle, mange babysokker kan laves på 50 gram garn

Korte voksensokker / ankelsokker: ca 2-3 nøgler, afhænger af størrelse og skaftlængde
Se disse hæklede ankelsokker med flæsekant der skal bruges 3 nøgler uanset størrelse: Dancing Doves
Hvor disse strikkede ankkelsokker med hulmøsnter kan laves med 2 nøgler uanset størrelse: Dainty Duo

Almindelige strømper til voksne: ca 2 nøgler. Mange opskrifter på strømper til voksne ligger omkring 100 gram i garnforbrug.

Lange sokker eller ekstra højt skaft: ca 2-3 nøgler, Rib, mønster og skaftlængde påvirker helt naturligt garnforbruget.
Se disse hæklede sokker med skaft på op til 23 cm, de kan laves med 2 nøgler Drops Fabel: Silver Racers

Hue, vanter eller lille halsvarmer: ca 1-3 nøgler, afhænger af størrelse og mønster
Se f.eks. dette sæt med hæklet hue og halsvarmer, hele sættet kan hækles med 2 nøgler Drops Fabel (og 2 nøgler Drops Brushed Alpaca Silk):
Irish Cloud Set

Sjal eller tørklæde: ca 2-5 nøgler, størrelse og mønster (f.eks. hulmønster) gør virkelig meget
Se dette strikkede fine sjal (lidt ala sophie scarf), det kan strikkes med 1 nøgle Fabel og 1 nøgle Drops Brushed Alpaca Silk:
Fall Fireworks Scarf

Baby- eller børneprojekt: ca 2-6 nøgler, små cardigans, bluser og bukser varierer meget
Se dette strikkede sæt til børn (str 1 måned til 6 år) sættet består af både vest, bukser, sokker, hue og sløjfe.
Til en strikket vest til børn i størrelse ca 1 år bruges der 3 nøgler Drops Fabel
Til sokker kan man uanset størrelse nøges med 1 nøgle Drops Fabel
Til huen som har et flerfarvet mønster bruges der 4 nøgler.
Se opskriften her: Goofy Gavin

Let t-shirt eller bluse til voksen: 4-7 nøgler, en kortærmet bluse kan ligge omkring 200 – 350 gram
Se denne strikkede bluse med 3/4 ærmer . Den strikkes med 5 nøgler Drops Fabel til en størrelse medium: Memories of Provence Tee

Cardigan eller større projekt til en voksen: 7+ nøgler, afhænger meget af længde, størrelse og konstruktion
Se denne strikkede cardigan, der går 8 nøgler til en størrelse medium (her er fler-farve-valg afgørende): Egyptian Feathers Jacket

Bukser til voksne: 13-20 nøgler afhængig af størrelse og form.
Se disse strikkede bukser hvor der anvendes 13 nøgler Drops Fabel til at strikke en størrelse medium: Georgy Girl

Til sokker er det en god ide at købe garn efter både skostørrelse og skaftlængde.

Se Drops Fabel på video

Hvordan passer jeg på dette garn?


Finvask eller Uldvask 40ºC / Brug aldrig skyllemiddel / Tørres fladt

Hvad betyder symbolerne?

Læs mere om vask af garn

For det første, bør du altid overveje, om tøjet kun trænger til at blive luftet i stedet for at blive vasket. Hvis du beslutter dig for at vaske, får du her nogle retningslinjer:

  • Maskinvask superwash-behandlet uld – separat – på uldprogram/finvask 40ºC med let centrifugering (ca 800 omdrejninger), med et vaskemiddel uden enzymer eller optisk blegemiddel.
  • Brug aldrig skyllemiddel til superwash-behandlet garn.
  • Lad aldrig tøjet ligge i blød eller for lang tid i vaskemaskinen, når den er klar.
  • Tør tøjet fladt i rigtig form og mål – må ikke hænge – gerne på et varmt badeværelsesgulv eller på et tørrestativ i et rum med god cirkulation, aldrig i direkte sollys.
  • Må ikke tørretumbles.
  • Stryg aldrig direkte på tøjet. Brug et viskestykke imellem strygejernet og tøjet.

Bemærk venligst: Hvis man vil vaske et projekt, som er kombineret af dette og et andet garn, følges vaskeanvisningen for det garn med de fineste/mest følsomme fibre.

Ofte stillede spørgsmål om Drops Fabel garn

Hvad består Drops Fabel garn af?

Drops Fabel består af 75% uld og 25% polyamid. Ulden giver varme, mens polyamiden gør garnet mere slidstærkt.

Er Drops Fabel et strømpegarn?

Ja, Drops Fabel er især kendt som et strømpegarn. Det er slidstærkt, tyndt og velegnet til både babystrømper, voksensokker, korte sokker, lange sokker og mønstrede strømper.

Hvorfor er der polyamid i Drops Fabel?

Polyamid gør garnet mere holdbart og slidstærkt. Det er især vigtigt i sokker, fordi strømper bliver udsat for mere friktion og slid end mange andre strikkeprojekter.

Hvilken garngruppe er Drops Fabel?

Drops Fabel tilhører garngruppe A og svarer til 4 ply / fingering. Det passer til opskrifter med en strikkefasthed omkring 23-26 masker på 10 cm.

Hvilke pinde passer til Drops Fabel?

Den anbefalede pindestørrelse er 3 mm. Til sokker bruges ofte strømpepinde eller magic loop på ca 2,5-3 mm, afhængigt af opskriften på din strikkefasthed.

Er Drops Fabel superwash?

Ja, Drops Fabel er superwash-behandlet. Det betyder, at garnet kan maskinvaskes mere praktisk end ubehandlet uld, når du følger vaskeanvisningen.

Kan Drops Fabel bruges til babystrik?

Ja, Drops Fabel kan bruges til babystrik og babyartikler. Garnet er Oeko-Tex Standard 100 Klasse I-certificeret og passer godt til babysokker, små huer, bukser, cardigans og accessories.

Kan Drops Fabel bruges til andet end sokker?

Ja, Drops Fabel kan bruges til meget mere end blot sokker og strømper. Det fungerer også ganske udemærket til huer, vanter, sjaler, tørklæder, lette bluser, babystrik, børnetøj og små accessories.

Hvad er forskellen på Uni Colour, Mix, Print og Long Print?

Uni Colour: en ensfarvet nuance og tråd
Mix: En tråd der er mere meleret fordi hele tråden er et miks af de samme farver.
Den fremstår måske umiddelbart helt ensfarvet, men det melerede udtryk kan være mere eller mindre tydeligt.
Det giver lidt liv og spil i farverne.
Print og Long Print: farveskiftende tråd som består af mange og flere forskellige farver, der giver et levende farveskift i det færdige resultat. Long Print har blot et længere farveforløb som de forskellige farver løber over.

Hvorfor ser printfarverne anderledes ud i sokker end i større projekter?

Farveskiftene fordeler sig efter antallet af masker på pinden. Derfor kan en printfarve se mere stribet eller mønstret ud.
Jeg vil anbefale du ser forskellige opskrifter med de forskellige print-farver så du får en ide om hvordan de tager sig ud.

Hvor meget Drops Fabel skal jeg bruge til sokker?

Til babysokker rækker 1 nøgle ofte. Til voksensokker skal du som regel bruge 1-2 nøgler afhængig af størrelse, skaftlængde og mønster. Men mange almindelige strømper/sokker til voksne ligger omkring 100 gram ( 2 nøgler Drops Fabel )

Kan Drops Fabel bruges til hækling?

Ja, Drops Fabel kan bruges til hækling. Det er især fint til små accessories, sjaler, babyprojekter, pynt og projekter, hvor du ønsker et tyndt og slidstærkt uldgarn.

Er Drops Fabel godt til begyndere?

Drops Fabel kan godt bruges af begyndere, men det er et tyndt garn, så projekterne tager længere tid sammenlignet med et tykkere garn. Til de første par sokker kan det være en fordel at vælge en enkel opskrift og en lys farve, hvor maskerne er nemme at se.

Kan Drops Fabel filtes?

Drops Fabel er superwash-behandlet og er derfor ikke et oplagt valg til filtning. Til filtede projekter er et ubehandlet uldgarn bedre.

Hvad kan jeg lave med Drops Fabel garn?

Drops Fabel garn kan bruges til sokker, babysokker, huer, vanter, pulsvarmere, sjaler, tørklæder, babystrik, børnetøj, lette bluser, t-shirts, cardigans og farverige restegarnsprojekter. Det er især godt, når du ønsker et tyndt og slidstærkt garn med god løbelængde.

Garn i samme garngruppe som Drops Fabel

Leder du efter et alternativ til Drops Fabel?
Her kan du se garn fra samme garngruppe som Drops Fabel
Go Handmade Soft Bamboo Fine
70% Viskose af bambus, 23% bomuld & 7% Akryl
35,00 kr.
Drops Flora
65% Uld & 35% Alpaca
Prisinterval: 13,95 kr. til 14,95 kr.
Drops Nord
45% alpaca, 30% Polyamid & 25% Uld
19,95 kr.

Mangler du tilbehør til projektet?

tilbehør & værktøj til dine kreative sysler

Hæklenåle
Strikkepinde
Sysleskuffen
Knapper & Spænder