Trænger du til lidt hyggeligt håndarbejde i forårsdagene, så har jeg her samlet 7 små projekter der er hurtige og lette at overskue. Man kan have dem med på farten, de koster ikke nødvendigvis så meget. Og flere af dem kan klares med de garnrester der alligevel ligger i skuffen 😉
Fælles for projekterne er, at de egner sig perfekt til årstiden. Små påskeprojekter i garn er en fin måde at få lidt fornyelse ind i hjemmet uden at gå igang med de helt store tæpper og sweatre. Her finder du både strik og hækling. Lige til at gå til uanset om du er nybegynder eller bare har lyst til noget afslappende.
Projekterne kan bruges som påskepynt til hjemmet, små værtindegaver som sættes i en blomst/kurv man har med til påskefrokosten, søde gaver til børn eller børnebørn eller bare som en kreativ pause i forårssolen.
Måske har du allerede garn liggende, der passer og ellers er det oplagt at vælge bløde forårsfarver, pasteller eller klassiske naturtoner.
Scroll ned og lad dig inspirere. Måske finder du dit næste lille forårsprojekt her 🌷