Kære alle! d 31 dec er lukkedag for PostNord, vi er tilbage igen på fredag og ønsker jer et rigtig godt nytår ♥️

TrustScore 4,9

dannebrog-webp-1

dansk familieejet garnbutik

Trustscore 4,9

TrustScore 4,9

dannebrog-webp-1

dansk familieejet garnbutik – fragt fra 45 kr

Strikkeopskrifter med bouclé garn og følgetråd til cardigans, bluser, halstørklæde og pandebånd med bløde farvespil

Strik med bouclé garn – 6 opskrifter hvor følgetråden farver udtrykket 🧶🎨

6 strikkeopskrifter med bouclégarn hvor følgetråden påvirker farve, struktur og udtryk i det færdige projekt

Strik med boulcé garn kan noget helt særligt 🧶
Det bløde, løkkede garn giver projekterne en levende overflade, hvor maskerne får et let luftigt og næsten sky-agtigt udtryk. Men noget af det mest spændende opstår faktisk, når bouclé garnet får selskab af en følgetråd!

I denne samling har jeg fundet 6 strikkeopskrifter, hvor Drops Alpaca Bouclé spiller hovedrollen. Og hvor farverne får lov at arbejde på ret forskellige måder.

Drops Alpaca Bouclé findes især i natur-, beige-, og grålige nuancer. Men det betyder bestemt ikke, at projekterne behøver være neutrale. Når man strikker med en følgetråd, kan selv en meget tydelig farve ændre karakter, når den blandes med boucléens bløde base.

Det ser man især i de projekter, hvor en kraftig orange følgetråd strikkes sammen med en naturfarvet bouclé. På papiret lyder farven intens, men i det færdige projekt bliver udtrykket langt blødere, næsten som en lys fersken 🍑

Det er netop det der gør garnkombinationer så spændene. Farverne lægger sig ikke bare ovenpå hinanden.
De blander sig visuelt i maskerne og skaber en ny samlet nuance.

I andre projekter matcher følgetråden bouclégarnet mere tone-i-tone. Her bliver resultatet roligere og mere ensartet, men stadig med den bløde dybde og struktur som boucléen giver.

Samlingen indeholder både cardigans, bluser, et halstørklæde og et pandebånd. Nogle modeller er enkle i glatstrik, mens andre har detaljer som snoninger, perlestrik, striber, slids i siderne, høj hals eller sjalskrave.

Det er jo heldigvis helt op til en selv hvad man har lyst til at lave og hvordan man ønsker at præge sit projekt.

Det fine ved denne type projekter er at garnvalget faktiskt bliver en del af designet! Du kan vælge et afdæmpet udtryk med harmoniske naturlige toner eller lade følgetråden trække projektet i en helt anden retning.

Scroll ned og se alle 6 opskrifter samlet ✨

Produkter fra denne artikel

Drops Brushed Alpaca Silk
77% Alpaca & 23% Silke
18,95 kr.
Drops Kid Silk
75% Mohair & 25% Silke
28,95 kr.
Drops Alpaca Boucle
80% alpaca, 15% uld og 5% polyamid
20,95 kr.

Når følgetråden ændrer farven

En følgetråd kan gøre meget mere end blot at tilføre ekstra blødhed eller det klassiske lodne udtryk.
Når en tynd tråd i mohair, silke eller alpaca strikkes sammen med bouclégarnet påvirker den også farven i det færdige projekt.
En kraftig farve kan blive afdæmpet, når den møder en lys naturfarvet base, mens tone-i-tone farver giver et mere roligt og ensartet resultat.

Farveleg med Drops Alpaca Bouclé

Drops Alpaca Bouclé har en blød og levende struktur, som gør garnet oplagt til projekter med følgetråd.
Fordi boulcé garnet ofte findes i neutrale nuancer, kan man bruge følgetråden til at skabe mere varme, dybde eller farvespil i projektet. Det gør garnkombinationen spændene til både cardigans, bluser, tørklæder og accessories.

FAQ om strik med bouclégarn

Hvad er bouclé garn?

Bouclégarn er et garn med små løkker i tråden, som giver en blød, levende og lidt ujævn struktur i det færdige strik.

Hvorfor strikke med følgetråd?

En følgetråd kan tilføre blødhed, varme, fylde og farvespil. Den kan også ændre på udtrykket i projektet markant, selv når grundgarnet er neutralt.
Så det er også værd at teste de farver man tænker at bruge først ;)

Kan en stærk følgetråd blive afdæmpet i det færdige projekt?

Ja, når en kraftig farve strikkes sammen med en lys eller neutral base kan resultatet blive langt blødere og mere afdæmpet end tården ser ud alene. Omvendt kan en følgetråd der matcher basefarven komplimentere og give dybde.

Hvilke projekter egner sig godt til bouclé garn?

Cardigans, bluser, tørklæder, pandebånd og andre lune projekter egner sig godt til bouclé garn, fordi strukturen giver et blødt og fyldigt udtryk.

Er bouclé garn godt til enkle mønstre?

Ja, bouclegarn har i sig selv meget struktur, så selv enkle teknikker som glatstrik, perlestrik og simple soninger kan få et spændende udtryk.

find inspiration og projekter