Jul i juli? Hvorfor ikke 😄🎄🧶
Hvis man gerne vil nå at strike en julesweater uden december-stress, kan sommeren faktisk være et overraskende godt tidspunkt at begynde.
I denne samling har jeg fundet 4 opskrifter på strikkede julesweatre til både børn og voksne. Opskrifterne består af to matchende designs, hvor der findes en version til børn og en version til voksne.
Det ene design har fine bær over brystet og et klassisk rundt bærestykke. Sweateren strikkes i Drops Nepal (alpaca og uld) og kan varieres med forskellige farver, så bærrene eksempelvis får et rødt, blåt eller mere julet udtryk.
Det andet design har småkagemænd, peberkagemænd eller brunkagemænd – kært barn har mange navne – over bærestykket samt en række røde hjerter som ekstra juledetalje. Her finder du også både en børneversion og en voksenversion.
Alle modellerne har et hyggeligt juleudtryk, og de matchende opskrifter gør det muligt at strikke julesweatre til både børn og voksne i samme tema.
Scroll ned og se alle 4 opskrifter samlet 🎄✨