Nogle mønstre kan næsten dufte af lidt efterår.
Ikke på den våde-sokker-i-entreen-måden, men mere på den hyggelige måde med lune farver, skovbund, varm kakao og strikketøj i sofaen 🍂🥰
I denne samling har jeg fundet 9 strikkeopskrifter, hvor fællesnævneren er et fint svampemønster. Her går det lille efterårsmotiv igen på tværs af både beklædning, accessories og køkkenting. Fra cardigans og sweatre til sokker, luffer og grydelapper.
Det er netop det der gør samlingen her så hyggelig. Svampemønsteret får lov at dukke op i mange forskellige former, og det giver opskrifterne et fælles udtryk uden at det nødvendigvis bliver for ens.
Du finder blandt andet strikkede cardigans til både børn og voksne, sweatre til børn og vokse, sokker til voksne (også i herre størrelser😉), luffer til både børn og voksne samt et par strikkede grydelapper med samme charmerende tema.
De fleste designs har en lys base i beige, natur eller hvedeagtige toner, hvilket giver svampemønsteret et blødt og klassisk efterårsudtryk. En enkelt opskrift skiller sig ud og lever med en mørk base hvor svampene får et mere markant og kontrastfyldt udtryk. Sådan kan man jo lege med farverne lige som man synes 🎨
Der er også tænkt på størrelserne. Flere af opskrifterne findes til både børn og voksne, og sokkerne i den mørke version går helt op til størrelse 46, så de større fødder også kan få lidt svampehygge med på vejen 🍄 (på efterårsmåden ikke den anden🤣)
Svampemønstre passer særlig godt til efterårsstrik, fordi motivet både er sødt, lidt nostalgisk og nemt at forbinde med sæsonen. Det er ikke nødvendigvis uhyggeligt eller julet, bare rart, jordnært og lidt eventyrligt.
Hvis du elsker mønsterstrik, små motiver og projekter med en tydelig rød tråd, er denne smaling fuld af inspiration til efterårets strikkeprojekter ♥️
Scroll ned og se alle 9 opskrifter samlet 🍄